Winther er et af Danmarks ældste og mest elskede cykelmærker med tradition helt tilbage til 1932. Mærket er kendt for solide, sikre cykler til hele familien – fra børnecykler til klassiske citybikes og elcykler – designet og bygget til danske forhold. Udforsk udvalget nedenfor, og find din nye Winther cykel.
Winther begyndte i 1932 med at bygge trehjulede cykler og børnecykler ud fra en vision om sikker transport for børn – og blev hurtigt et af de mest kendte familie cykelmærker i Danmark. I 2006-2007 valgte Winther A/S at fokusere på ladcykler (den kendte Kangaroo) og specialkøretøjer, og siden er Winthers børne- og voksencykler blevet designet og produceret af HF Christiansen i Randers, der har lavet cykler siden 1903 – samme familie som Raleigh og MBK. Resultatet er klassiske, gennemførte cykler med masser af udstyr, bygget til det danske vejr og den daglige brug.
Winther er måske allermest kendt for sine børnecykler, og det er ikke uden grund. Modeller som Winther 150 Alu og G-Style fås i størrelser fra 12 til 26 tommer – til både drenge og piger – med solide bremser, reflekser og gennemtænkt udstyr, så cyklen er sikker og holder, til den kan gå i arv. Se hele vores udvalg af børnecykler.
Til de voksne laver Winther stilrene citybikes og hverdagscykler i klassiske serier som Winther 1, Black og Purple. De er kendt for et tidløst design og kommer med rigtig meget udstyr monteret fra start – lige til at stige på og bruge hver dag. Se vores udvalg af citybikes og klassiske cykler til herrer og citybikes til damer.
Winther laver også elcykler til både dame og herre – med fokus på komfort, driftssikkerhed og et stilrent udtryk, der passer ind i det danske bybillede. Se vores udvalg af elcykler til både herrer og damer.
Når du køber en Winther hos os, får du dansk cykel tradition kombineret med vores personlige service. Vi tilbyder gratis levering, 2 års reklamationsret og rente- og gebyrfri finansiering, og du finder jævnligt Winther-modeller på tilbud. Er du i tvivl om model eller størrelse – især til børnene – så kontakt os eller kig forbi vores showroom i Ribe.