Batavus Luca LX E-go
Luca LX E-go® er en lækker og effektiv elcykel med BOSCH teknologi. En teknologi som er støjsvag, behagelig, driftssikker og pålidelig. Systemet, som er anvendt på netop denne cykel er BOSCH Active, som er et system, der er let at betjene og kommer med 5 køreprogrammer, så du nemt kan tilpasse assistancen til dine omgivelser.
Cyklen kommer med et 400Wh batteri, så du er sikret en lang rækkevidde og med motoren placeret i kranken opnår du en stabil og behagelig køreoplevelse. Censorer i motoren registrer hvor meget kraft du lægger i pedalerne og giver assistance derefter og du skal altså selv performe, før du får hjælp.
Du kan få den i en smuk army grøn eller i en mat blå-grå lakering, altid i vores høje kvalitetslak, som vi selv blander og lakerer på vores lakkeri i Holland. Den tilhørende store og rummelig kurv er ligeledes farvet i sort og kvalitetslak, for et fuldendt udtryk. Den lukkede kædekasse i kombination med rullebremsen sikrer dig, at du opnår et minimum af vedligeholdelse.
Luca LX E-go® kommer yderligere med 7 indvendige Shimano Nexus gear, fod- og rullebremse og fastmonterede Vizi lygter, som forsynes med strøm fra cyklens batteri. Skulle du være så uheldig, at løbe tør for strøm på cyklen, så er der gemt en lille mængde back-up strøm, så du er sikker på at have lys på din cykel, det sidste stykke vej hjem.
For komfort, er Luca LX E-go® yderligere udstyret med en affjedret forgaffel, som gør, at du ikke oplever jag og stød, når du kører på et ujævnt underlag.
Bemærk at modellen produceres i forskellige stelstørrelser. Det er din benlængde der afgør hvilken størrelse cykel du har behov for. Benyt vores vejledning til at finde den rigtige stelstørrelse eller spørg din Batavus forhandler til råds.